Øhaven #3

Nu er der ved at ske ting i den lille øhave. I weekenden kunne jeg nemlig høste den første grønsag! En meget stor deform radise.. Og vi må nok nøjes med den ene. For det var den eneste radiseplante vi var lykkedes med at forspire og sætte ud. Men den smagte virkelig også dejligt. Den kom i en herlig kartoffelsalat med nye kartofler, agurk og tomat og en lækker cremefraiche-dressing med purløg. Mon ikke den kommer på bloggen her hen over sommeren? 😉

Men jeg ville egentlig bare lige give en status på, hvordan det går med haven. Og det går faktisk rigtig fint, men jeg må også konstatere at det faktisk er sværere end jeg lige havde troet. Når man som mig, for eksempel har svært ved at skældne mellem det der er ukrudt, og det der ikke er ukrudt, så kan haven ret hurtig blive lidt uoverskuelig.. Men med hjælp fra en ukrudt-kender aka. min veninde, så fik vi luget bedene nogenlunde pæne den anden dag. Udover den lille ukrudtsudfordring har vi et lille problem med nogle ret ujævne rækker. Jeg mener jo, at det er den kraftige vind som der ofte kan være ude på denne del af Århus Ø, som har været med til at blæse alle frøene rundt i de forskellige bede, efter vi havde sået. Men, det kan også godt være, at det er mig, som ikke helt har fået lagt frøene ordentligt i lige og fine rækker.. For det er da lidt mystisk, hvorfor der popper rødbeder op i bedet med purløg, og dild i bedet med rødbeder? Meget mærkeligt. Og læg lige mærke til hegnet jeg har bygget i ærtebedet, er det ikke fint? De gror helt vildt, efter jeg har sat det op.

Jeg og min søster skiftes nogenlunde til at vande haven, ellers hiver jeg også af og til et par venner med ud til haven, også gør vi en lille tur ud af at kigge til haven. Men ellers skal i, søde læsere, hvis I kommer forbi en gang, være mere end velkomne til at svinge en vandkande, for i disse dejlige varme dage tørster haven efter vand hele tiden! 😉

Nedenfor får du lige et par billeder af haven, som den ser ca. ser ud lige nu.

Øhaven
Ærtebedet
Øhaven
Løgene har lynhurtigt vokset sig høje, og så vokser der rødbeder ved siden af.
Øhave
Lige et nærbillede af rødbederne.
Øhaven
Her kommer der forhåbentlig en masse fine forårsløg lidt senere på sommeren.
Øhaven
Pluksalat i massevis!

Øhaven #2

Øhaven

I dag giver jeg en lille update på, hvordan det går med min og min søsters øhave. For allerede nu sker der spændende ting. Vejret er noget omskifteligt for tiden så man må sige at haven har fået vand. Nok mere vand end sol, men det ser ikke ud til at noget er ved at drukne. Nej faktisk spirer det løs. Siden sidst har vi fået sået både forårsløg, en masse salat, spinat, løg, radiser, ærteblomster, rødbeder, gulerødder, purløg, jordbær, bønner og ærter. Vi var jo så heldige at overtage en have med fire palle-højbede, så vi har meget haveplads. Men vi fik det også hurtigt fyldt op, men jeg tror måske der er et lille hjørne fri, hvor jeg har tænkt mig at så lidt fennikel. Jeg har ingen idé om om det kan gro i det danske klima, men nu må vi se.

øhaven aarhus
Til venstre har vi sået forskellig farvede gulerødder og midt for jordbær.
øhaven aarhus
Til venstre har vi sået rækker med ærter og til højre grønne bønner.
øhaven aarhus
Yderst til venstre i hjørnet har vi sået rødbeder, midt for ærteblomster, til højre spinat og den lange spirrende rækker forneden er løg.
øhaven aarhus
Her i bedet er de første tre rækker fra venstre salat og i højre øverste hjørne forårsløg og i højre nederste hjørne radiser.

Som I kan se spirer det hist og pist. Dog skal vi have skildt forårsløgene fra hinanden da de gror for tæt, og derudover have gravet muldbakkerne længere ned i jorden. Radiseplanten på det sidste billede er vi også lidt i tvivl om, hvordan den har det og om den kan vokse. Derudover tænker jeg lidt på at fjerne ærteblomsterne og så nogle spiselige blomster i stedet.

Og nå jo, til sidst men ikke mindst, så er der et hav af små grønne blade på stilke i næsten alle bedende (de ses tydeligst på det billedet med ærter og bønner) som vi er ret sikre på er ukrudt.. Så der venter os også et lille arbejde med at få det fjernet, ak ja, det kan vel næsten ikke undgås i en køkkenhave. Om ikke andet så er det virkelig dejligt at komme ud til haven og spidsen af Århus Ø og blive blæst lidt i gennem engang i mellem. Og på de solrige dage vrimler det med folk i haven og på havnen, både bybøndere og gæster. Folk fisker, holder picnic og bader fra havnekanten. Og når der er vestenvind er der ikke en vind der rør sig på denne side af havnen, der er det virkelig dejligt.

Så, hvis du endnu ikke har været forbi, så kan det kun anbefales!

Øhave

Øhave

Øhave

Øhave

Øhave

Øhave

Øhaven #1

Øhaven #1

I dag bevæger jeg mig over på et nyt område her på bloggen. Nemlig noget så fancy som urban gardening! Jeg er nemlig blevet haveejer, ø-haveejer nærmere præcist.  Min have består nemlig af to m2 højbede bygget af paller, som befinder sig ude på spidsen af Århus Ø.

Jeg er allerede helt vildt glad for den, og helt vildt spændt på projektet! Jeg var ude at kigge til den i sidste uge i den strideste pålandsvind, og med synet af fire palle-højbede fyldt med ukrudt virkede projektet lidt uoverskueligt at gå igang med. Men solen viste sig heldigvis igen, og igår fik jeg og min søster ordnet den. Vi fik fjernet (forhåbentligt) al ukrudt, og fandt rester af sidste høst. Bl.a. forårsløg og en hulens masse mynte! Lige et godt haveråd: aldrig dyrk mynte. Det spreder sig helt vildt. Det var stort set overalt i bedene.. Men vi fik det væk og lagt ny spagnum og jord i bedene. Også fik vi også sået de første frø. Nemlig ærter og salat.

Min medejer af haven er min søster Julie, hun er nemlig ligeså vild med havedyrkning som mig, så det perfekt. Så er vi to til at passe den. Jeg vil henover sommeren og resten af sæsonen løbende opdatere om urban-gardening-livet ( 😉 ), så husk at følg med, hvis I er ligeså spændte på mit nye ø-haveprojekt! Og nå ja, til sidst en lille opfordring: Ø-haven er åben for alle, så tag endelig ud og kig på de mange fine haver, der er virkelige mange fine i mellem, og når vi kommer lidt længere ind i sæsonen er der også høns og bier at kigge på. Hvis du er endnu mere interesseret, kan du læse mere om øhaven her.

Øhaven i Aarhus

Øhaven i Aarhus

Øhaven i Aarhus

Øhaven i Aarhus

Øhaven i Aarhus

Øhaven i Aarhus