Food Maker Faire 3. & 4. oktober

Food Maker Faire 3. & 4. oktober

Nu er det igen tid til en food workshop! I går afviklede vi DR K Kogeskolen på Central Food Market i Aarhus, og det var skide skægt! Vi fik kokkereret og inspireret en masse århusianere til at blandt andet at tilberede knoldselleriet på en ny måde! Senere på året kommer de tre udsendelser, hvor I muligvis kommer til at se, hvordan det tog sig ud igår. Og ellers vil der på et tidspunkt bliver udgivet en kogebog med de opskrifter vi har udviklet i løbet af weekenden. Men mere om det senere. Tak til dem der kiggede forbi igår, det var sgu hyggeligt! Men men men, nu har vi kun lige taget hul på en ny uge, og jeg har allerede endnu et kursus i ærmet. For på onsdag afholder jeg nemlig en vietnamesisk workshop, hvor jeg vil guide et hold i gennem to af mine yndlings vietnamesiske retter, og jeg kan godt afsløre, at den ene vil blive noget i retningen af DENNE HER.. Holdet er desværre (for jeres vedkommende;-) ) allerede fuldt booket, men der er stadig en masse andre workshops man kan melde sig på på de to dage, som festivalen tager sig ud. Derudover vil der også være en masse andre sjove indslag og aktiviteter. Food Maker Faire er for alle unge mellem 16 og 28 år og foregår på centralværkstedet på tirsdag og onsdag d. 4. og 5. oktober.

I kan tjekke det ud på facebook HER, hvor I også kan få overblik over de forskellige workshops og aktiviteter. Men ellers kan I også se et udpluk af aktiviteterne herunder. Jeg håber vi ses!

Food Maker

Food Maker

Indisk kylling i karry

Indisk kylling i karry 

Hej derude. Så er det vist på tide med lidt nyt på bloggen. Så her kommer en sikker vinder!

Denne her ret er en af gengangerne i mit køkken! Det er en opdateret version af den klassiske ristaffel, som de fleste kender.  Jeg laver den tit, hvis jeg får venner på besøg, men ellers kan jeg også sagtens finde på at lave den til mig selv. Især på dage, hvor jeg virkelig craver en god krydret ret. Og det gør jeg tit, haha! Men den er i virkeligheden kanon nem at lave, og så egner den sig fint til at blive frosset ned. Jeg elsker retter der kan fryses ned, for så er der endnu en god undskyldning for at lave en god portion!

Der knald på krydderierne i denne her ret, og retten er derfor noget mere spicy end den traditionelle ristaffel/kylling i karry eller hvad man nu plejer at kalde den. Så here we go:

Indisk kylling i karry 

Til 4 personer

Ingredienser

5-6 kardemommekapsler

2 tsk. Garam masala

2 tsk. Gurkemeje

2 tsk. stødt koriander

2 tsk. spidskommen

1 tsk. stødt nellike

2 stænger kanel

5 laurbærblade

Olivenolie

1 løg

3 fed hvidløg

1 rød chili (middel stærk)

1 dåse tomatpuré

1 dåse flåede tomater

1 dåse kokosmælk

Salt og peber

3-400 gram kyllinge brystfillet.

Fremgangsmåde

Start med at komme alle krydderierne i en dyb pande eller gryde og brænd dem forsigtigt af ved svag varme. Krydderierne afgiver nemlig meget mere smag når de lige blive ristet forsigtigt af inden de våde ingredienser kommer på. Hak løg, hvidløg og chili i svits dem i en god sjat olivenolie på panden. Når løgene er er blevet blanke kommer du tomatpuré i panden. Tomatpuré er et tomatkoncentrat, som ligesom krydderierne har godt af lige at blive svitset lidt af i panden, så de ikke smager så kraftigt af koncentrat, men får en mildere smag. Herefter kommer du de flåede tomater og kokosmælken i panden og bringer det hele i kog. Lad det simre ved svag varme i minimum 30 minutter, gerne længere tid.

Kylling i karry

Imens retten simrer steger du kyllingebrysterne på en anden pande. Skær kyllingen i strimler og steg til de er gyldne og gennemstegte.

5 minutter inden servering kommer du de stegte kyllingestykker i retten og giver den et opkog.

Jeg elsker denne her ret, og ikke mindst på grund af alle de herlige ting man kan tillade sig at putte på. Jeg plejer at servere retten med jasminris, denne her raita, peanuts, kokos, mangochutney, banan og en grøn salat. I dette tilfælde bestod salaten af rød spidskål og ruccola med lidt god olivenolie.

Velbekomme!

Kylling i karry

Kylling i karry

Kylling i karry

Back on track og en opskrift på pad thai

Halli halløj, det er virkelig længe siden sidst nu. Men altså bloggen her er jo udelukkende lystdrevet, så den bliver opdateret når jeg føler mig inspireret og har noget på hjertet. Men jeg kan se I stadig er derude og læser mine indlæg, så det er jo bare helt vildt dejligt. Og siden sidst har en hel del opskrifter efterhånden hobet sig op, som jeg glæder mig til at dele med jer. Derudover bruger jeg også meget bloggen som mit eget opslagsværk over mine opskrifter. Selvom jeg som regel kan huske, hvordan jeg plejer at lave en ret, benytter jeg mig faktisk ret ofte af mine egne opskrifter. Og jeg har efterhånden haft brug for at kigge tilbage på flere opskrifter for nylig, som jeg vel og mærke ikke har fået skrevet ned. Derfor- endnu en grund til at komme i gang igen! For tiden researcher jeg også lidt på noget “kunstigt” lys, da jeg særligt hen på de korte og meget mørke vinterdage, har haft problemer med at fotografere inden døre. For nord-vest vendt dagslys er altså det absolut bedste til indendørs fotografering, men når solen hen over vintermånederne går så tidligt ned, kan det godt blive en udfordring at nå at fotografere i de gode lystimer. Så hvis du har nogle god råd eller anbefalinger af lys-løsninger, vil jeg helt vildt gerne have dem! Men nok om lys.

Siden sidst har jeg brugt min tid på eksamen, været en tur i Malaga og på en spændende kulinarisk tur til Marrakech med min bror, og derudover begyndt på 3. semester på mit studie. Jeg tænker på at lave en  lille guide til Marrakech, som vi besøgte, med nogle tips, anbefalinger og spisesteder. Jeg nød i hvert fald selv godt af de forskellige blog-guides, som jeg fandt inden afrejse, da jeg havde hørt meget forskellige meninger og historier om at rejse i Marokko. Men derudover er Marrakech nok den smukkeste by jeg har besøgt til dato, og jeg har et hav af billeder, som godt kunne pryde bloggen her. Så nu er du forberedt. Jeg tænker desuden, at jeg fremover vil poste lidt oftere, men indholdet vil måske variere lidt, så det ikke kun bliver opskriftsindlæg, men også andre typer indlæg.. 

Fra Marokko til Thailand. I dag vil jeg dele en herlig opskrift på en thailandsk favorit med jer. I sommers besøgte vi Thailand, som vores sidste stop på rejsen. Vi tilbragte fire dage i Bangkok. Og hvis du har rejst i Thailand, har du med garanti også smagt pad thai, for den fås bogstaveligt talt på alle gadehjørner, og går vel næsten som Thailands nationalret. Næsten. Det forstår man også godt. Den smager virkelig godt, men har alligevel en anden karakterisk smag end de mange øvrige thai-retter, som ofte indeholder curry-paste i enten rød, gul eller grøn smagsnuance. Den karakteristiske pad thaismag opstår i mixet med de forskellige soya-sauce, tamarind(eller miso) og den mørke palmesukker. Tamarind, eller i dette tilfælde miso, er en paste lavet på soyabønner, som bekendt har en meget salt smag. Miso er japansk, hvor tamarind er brugt mere i det sydøstasiatiske køkken. Men fælles for dem begge er, at de giver kraftig smag til en ret. Man kan sammenligne den med boullion, som ofte bliver brugt herhjemme. Den giver saft og kraft, og ikke mindst en salt smag til din ret. Så hver forpasselig med den. Derudover har palmesukkeren en mørk smag, og du kan også som alternativ benytte brun farin, hvis du ikke lige har noget palmesukker. Til sammen med de øvrige ingredienser i pasten kommer den eksotiske pad thai smag. Så er du gammel backpacker og savner du de thailandske gadekøkkener eller er du bare nysgerrig på en ny asiatisk ret, vil jeg stærkt anbefale dig at du kaster dig ud i denne her herlighed. 

Man kan købe alverdens færdiglavede pad thai-paste i diverse supermarkeder, men den kan altså ligeså nemt laves selv, når du lige har været forbi et asiatisk supermarked eller bare et normalt vel-asorteret supermarked.

pad thai indkøb

Ingredienser 

Pad thai paste 

Olie til stegning

1/2 løg

1 fed hvidløg

Lidt cayennepeber

1 gulerod

2 spsk peanuts

2 spsk sesam

1,5 tsk. miso

2 tsk. palmesukker

1 spsk mørk soyasauce

1 spsk lys soyasauce

Pad thai 

Olie til stegning

200g risnudler

1 gulerod

1 løg

1 fed hvidløg

2 æg

Pad thai paste

Store skalrejer (jeg foretrækker grønlandske rejer fremfor de vietnamesiske vannamei rejer, som for det meste kan fås i de fleste supermarkeder.) Du kan også komme tofu i eller både tofu og rejer, hvis du ønsker det.

Bønnespirer

Suplér eventuelt retten med tofu broccoli/squash eller andre grønsager du har liggende, som bare venter på at blive brugt.

Friske spinatblade

Et forårsløg

Lime skåret i både

Peanuts

Fremgangsmåde:

Pad thai paste

Først laves pad thai pasten, som du senere kommer i selve pad thai retten med nudler. På en opvarmet pande med olie kommer du finthakket løg, hvidløg og gulerod i (du kan passende hakke et hvidløg, løg og gulerod til resten af retten nu også, men gerne i lidt grovere stykker). Hak herefter peanutsne grundigt (brug eventuelt en blender/kværn) og bland dem i panden med sesam,  cayennepeber, miso, soya og palmesukker (hvis du bruger de store runde stykker palmesukker, som er meget hårde, kan de passende rives på et rivejern ned i retten, da de alt for hårde at hakke med en kniv). Steg den grove paste på middelvarme i 3-4 minutter, til soyaen er dampet af. Stil herefter pasten til side. 

Pad thai – retten

Kog nudlerne i en gryde, og steg hvidløg, løg og gulerod (som du snittede i samme ombering, som ingredienserne til pad thai-pasten). Kom nudlerne på panden når de er færdigkogte. Skub nudlerne og grønsagerne til side på panden, og slå to æg ud og rør dem til røræg. Rør herefter i retten og kom de pillede, kogte rejer i. (Hvis du ønsker at bruge tofu i stedet for, vil jeg anbefale at du steger det i tynde skiver på en anden pande i olie, salt og peber før du kommer det i retten.) Har du øvrige grønsager du gerne vil have i retten, kan du passende komme dem i nu, hvis du ønsker at bare sprødheden. Ellers kom i panden inden nudlerne, hvis du gerne vil stege dem lidt mere. Kom til sidst bønnespirer i og pynt med friske spinatblade, hakket forårsløg, lime og hakket peanuts på toppen.

pad thai opskrift

Apropos snak om billeder og lys.. Så vil jeg forsøge at opdatere billederne i dette indlæg inden længe, haha.

Velbekomme

Food Maker – Vi leger med Vietnamesisk

Hej venner. Jeg vil bare lige kort tjekke ind og fortælle den glædedelig nyhed, at jeg skal være vært næste tirsdag d. 8. november, til Food Maker-arrangementet “Vi leger med mad”. Food Maker er en Aarhusiansk organisation, hvor unge mellem 16 og 28 år kan være med til at arrangere madevents og andre workshops for andre unge. Virkelig et fedt initiativ, som jeg kun kan opfordre folk til at tjekke ud!

Jer, der har fulgt med et stykke tid, ved måske at jeg er rimelig vild med det vietnamesiske køkken. Specielt efter jeg var en tur i Vietnam i sommers blev jeg ret besat af vietnamesisk mad! Yum. Så derfor har jeg selvfølgelig valgt at temaet skal være vietnamesisk! Og jeg kan løfte sløret for, at vi blandt andet skal lave friske forårsruller! Men du kan læse meget mere om arrangementet på facebook lige her, hvor du også kan tilmelde dig. Det kunne jo være mega hyggeligt, hvis nogle af jer der læser med vil komme!

Hav en dejlig onsdag!

foodmaker

Citrongræsmarineret svinekød med koriandersalat og peanutsauce

Citrongræsmarineret svinekød med koriandersalat og peanutsauce

Jeg håber I godt lige kan klare et vietnamesisk indslag igen, for jeg vil næsten gå så langt og sige, at jeg ikke kan blive træt af det vietnamesiske køkken! I hvert fald ikke af denne her ret, som du i dag får opskriften på. Inspirationen kommer igen, fra det madlavningskursus jeg var på i Vietnam, hos en rigtig autentisk koge-mama. Godt nok var der lidt mere knald på de friske- og mangeartede krydderurter, da vi lavede retten i Vietnam. Men da de fleste af dem, kan være en anelse svære at opstøve her til lands, går retten også fint uden. Dog vil jeg slå et slag for at smutte forbi en far-east forretning, hvis du har sådan en i nærheden, da der skal bruges et par ingredienser, som af og til ikke kan fås i Netto, og de andre danske supermarkeder. Well, here we go, du må seriøst ikke snyde dig selv for at prøve denne ret af, og jeg kan uden tøven sige at den kan slå benene væk under de fleste!

Til 4 personer

Citrongræsmarineret svinekød 

Ingredienser

400g svinekoteller

1 frisk stang citrongræs

2 fed hvidløg

1/2 tsk. sort peber

2 spsk. soya

2,5 spsk. Oistersauce

1 spsk. sukker

2 spsk. olivenolie

Hvordan? 

  • Pil de yderste lag af citrongræsset, så du kun har den tynde, fine og bløde stand i midten tilbage. Hak den i mindre stykker.
  • Pil hvidløgsfedne og hak dem i mindre stykker.
  • Kom de hakkede hvidløgsfed og citrongræsstykker i en morter og morter dem godt sammen.
  • Bland i en skål soya, oistersauce, olie, sukker og peber sammen og kom hvidløg og citrongræs i når du har mortet det sammen.
  • Tag en kødhammer og hammer kotellerne møre.
  • Skær dem herefter ud i strimler.
  • Kom de strimlede kotteletter i en frysepose med soyamarinaden.
  • Masér marinaden godt ind i kødet og lad det trække i en times tid.
  • Når købet har trukket steger du det på panden i olivenolie til det har fået en god stegeskorpe og er gennemstegt.

Koriandersalat 

Ingredienser

2 gulerødder

1/2 agurk

2 håndfulde bønnespirer

1/2 mango

Lidt hvidkål

Et bundt frisk koriander

Skal det være ægte asian-style kan agurken og hvidkålen passende byttes ud med grisk grøn papaya og kinaradise.

Hvordan?

  • Skær agurk og gulerod på mandolin, så de bliver sprøde og lækre.
  • Snit fint hvidkålen og skræl mangoen og skær den i mindre strimler.
  • Bland agurk, gulerod, hvidkål, mango med bønnespirerne og den friske koriander.

Citrongræsmarineret svinekød med koriandersalat og peanutsauce

Peanutsauce 

Ingredienser

3 spsk. soya

1,5 dl. vand

2 spsk. olivenolie

1 tsk. sukker

1 spsk peanutbutter

3 spsk. peanuts

Saft fra 1/4 lime

Hvordan? 

  • Hak peanuts groft og bland dem i en skål med soyabønnesaucen, soya, vand og sukker.
  • Hæld olien på en pande og kom saucen herpå.
  • Lad saucen koge op lad den herefter simre 4-5 minutter ved middel varme. Kom til sidst limesaften i.

Server helemolevitten med risnudler, lidt friskhakkede peanuts, skårede limebåde og chili til at drysse på.

Citrongræsmarineret svinekød med koriandersalat og peanutsauce

Citrongræsmarineret svinekød med koriandersalat og peanutsauce

Citrongræsmarineret svinekød med koriandersalat og peanutsauce

Vietnamesiske friske ruller vo. 2

Det er ved at være lidt tid siden sidst, og som sidste indlæg afslørede har jeg været i Vietnam. Udover Vietnam var jeg også et par uger i Cambodia og et lille smut i Thailand. Og det er vist ikke kommet bag på nogle, hvis I følger med på de sociale medier, at det asiatiske køkken har stjålet mit hjerte. Ikke at tage fejl af, at jeg da har lavet en thailandsk wok her og der, og især slået min folder i det Indiske køkken, som jeg virkelig elsker, men som forrige indlæg også er navngivet så har jeg virkelig været på en gastronomisk tour i Østen. Og, jeg er helt vild med det. Især  det Vietnamesiske køkken er jeg faldet for. Der er der for alvor knald på smagen, og næsten alle retter indeholder noget sprødt, noget friskt, noget stærkt og noget sødt. Det fungerer så godt. Så i dag er temaet selvfølgelig Vietnamesisk. Du får opskriften på friske vietnamesiske ruller, og noget nær verdens bedste peanutbutter-dip inspireret af en rigtig vietnamesisk koge-mama, som vi var på kokkeskole hos. Så hvis, du har planer om at besøge Vietnam i den nærmeste fremtid kommer her en kæmpe anbefaling til at tage på Bay Mau Eco Cooking Class nær Hoi An i det centrale Vietnam.

Friske ruller med korianer og rejer

Til 10 ruller

10 stykker rispapir

1 hjertesalat

1/2 mango

1 gulerod

1 håndfuld bønnespirer

100g risnudler

1/2 agurk

1 bundt koriander

30 store rejer

Hvordan?

  • Skær agurk, gulerod og mango fint i tynde strimler. Evt. gulerod og  agurk på et mandolinjern.
  • Skyld salaten og skær bladene over i halve.
  • Kog nudlerne og lad dem afkøle.
  • Kog rejerne, hvis de ikke er kogt i forvejen. Pil hoved og hale af dem og skær herefter rejerne over på den lange led. Så er de smallere og kan bedre være i rullerne.
  • Dyp rispapirets kanter i en tallerken med koldt vand, og dryp midten af papiret (på begge sider) vådt til sidst, ved at tage lidt vand på hånden og dryppe ud over.
  • Læg rispapiret på et skærebræt og læg så på den nederste del af rispapiret, et stykke salat, som du har skåret over. Oven på lægger du lidt nudler, agurk, gulerod, mango, koriander og bønnespirer.
  • Tryg grønsagerne forsigtigt sammen og rul forsigtigt en omgang. Fold herefter enderne i hver side ind.
  •  Læg nu 4-5 af de halverede rejer på rispapiret og rul videre henover rejerne med resten af rullen ind til du har rullet det sidste rispapir over.

**Rullerne kan selvfølgelig laves uden rejer, hvis man heller vil det. Grønsager kan jo vælges helt efter eget ønske, alt kan lade sig gøre. Så det er bare med at give sig i kast!

Verdens bedste peanutbutterdip 

3 spsk. peanutbutter

2 tsk. hoisin sauce

2 spsk. soya

1 spsk. fish sauce

1 tsk. rørsukker

1 dl. vand

2 fed hvidløg

Olivenolie

Hvordan?

  • Bland peanutbutter, hoisin sauce, soya, fish sauce, sukker og vand sammen i en skål.
  • Hak hvidløgsfedene fint og steg dem forsigtigt i olivenolie på en pande.
  • Kom herefter peanutbutterblandingen på panden.
  • Lad den koge forsigtig ved middel temperatur i ca. 3-5 minutter til den bliver tyk i konsistensen.
  • Kom eventuelt mere vand i, hvis du ønsker den tyndere.

God fornøjelse! Kom endelig med feedback, hvis I afprøver retten eller nogle af mine andre retter. Det er så hyggeligt at høre om 🙂

friske vietnamesiske ruller

Gastronomisk tour i Vietnam

Sin Chau!

Lige en hurtig update fra Vietnam! Vi er nu i Da Nang efter fire dage i Hanoi og et par i Mai Chau, et område 160 km. fra Hanoi som minder en smule om SaPa med rismarker og små lokalsamfund. Det hele ligner lidt noget fra middelalderen, hvor de har husdyr nederst i huset også bor familien ovenpå! Men det jeg egentlig ville fortælle om, er jo selvfølgelig noget om den vanvittige lækre mad man kan få i Vietnam! Hanoi er kendt for sine mange gadekøkkener, og her spiste vi sådan set heller ikke andre steder! På nær på vores hotel, hvor vi fik morgenmad! Det der med at spise phò til morgenmad er vi alligevel ikke helt nået til endnu.

Nedenfor ser I et udsnit af noget af det vanvittige lækre streetfood vi har spist!

Processed with VSCO with f2 preset

Processed with VSCO with f2 preset

Bun cha er en specialitet fra Hanoi, som består af nogle krydrede stegte svinekødsfrikadeller i en suppe med løg, citrongræs, krydderurter, stegte forårsruller, risnudler og et stort fad frisk salat og urter blandt andet citronmelisse, koriander, mynte og eukalyptus.

Processed with VSCO with f2 preset

Nôm thit bò khô er en lækker oksekødssalat med både stegt og tørret oksekød med kål, koriander, bønnespirer, mynte, fiskesauce, peanuts og chili, nam!

Processed with VSCO with f2 preset
En anden aften stod menuen på phò og to andre retter med hhv. stegte ris og nudler, oksekød og pickles! (Jeg fik aldrig noteret de vietnamesiske navne ned)

Processed with VSCO with f2 preset

Igår fløj vi til Da Nang, en kystby i det centrale Vietnam. En af deres lokale specialiteter er fiskesuppen bún chả cá med blandt andet risnudler, græskar, koriander, forårsløg, fiskesauce og selvfølgelig fisk, serveret med en stor tallerknen krydderurter, salat og bønnespirer.

Jeg behøver vist ikke sige det to gange at jeg er fuldstændig forelsket i den vietnamesiske madkultur! Der er så meget knald på smagen og de friske krydderurter.

Om lidt tager vi en taxa til Hoi An, hvor vi har planer om at tage på madkursus, tage på stranden, få massage (som er tiltrængt efter en meget varm og hård hike i Mai Chau), dyrke yoga og spise endnu flere vietnamesiske banh my med paté, koriander og kål!

Hav det godt så længe!


Friske forårsruller og lidt snak om Vietnam

Friske forårsruller og lidt snak om Vietnam

Forleden lavede jeg de her friske forårsruller med en peanutbutter-dip og de smager helt fantastisk. Rullerne er en klassisk Vietnamesisk spise, og det er faktisk et helt perfekt tema her til bloggen, for jeg rejser nemlig til Vietnam om lige præcis en måned. Derfor lejer jeg lidt med tanken om at afprøve lidt flere forskellige Vietnamesiske retter inden jeg tager afsted, for at udforske det Vietnamesiske køkken lidt på forhånd. Derudover researcher jeg lidt på mulighederne for at komme på et Vietnamesisk kokkekursus i Hanoi. Der skulle eftersigende være mange af sin slags, så hvis du kender til et eller har nogle andre anbefalinger og gode tips til Vietnam, så kom endelig med dem!

Men tilbage til de friske ruller, så kan fyldet selvfølgelig varie og du kan lave dem både med kylling og rejer, eller hvad fantasien ellers rækker til. De er dejlig friske, som navnet også antyder, og så smager de vanvittig godt dyppet i lidt peanutbutter dip! Try it out!

Til ca. 10 ruller

Ingredienser

10 rispapirsplader

1/4 agurk

1 avokado

1/5 mango

1 gulerod

5-7 sukkerærter

2 forårsløg

En håndfuld frisk koriander

100g risnudler

15 tigerrejer

Friske forårsruller

Hvordan? 

  • Snit alle grønsagerne fint i mindre stykker
  • Kog risnudlerne som anvist på pakken
  • Hæld kogende vand over dine tigerrejer, hvis de ikke er kogt på forhånd.
  • Stil en skål med varmt vand frem og dyp et stykke rispapir ad gangen i vandet. Dyp det ca. i 10-15 sekunder.
  • Læg rispapiret forsigtigt ud på et skærebræt.
  • Nederste på rispapiret lægger du det fyld på du har lyst til, men pas på ikke at komme for meget i så rullen ikke kan lukkes 😉 Hvis du kommer fyld i så det maks fylder halvdelen af rispapiret, burde den kunne lukkes.
  • Luk forsigtigt rullen ved at folde den del af rispapiret med fyldet på ind over den anden, og forsigtig folde de to ender ind i rullen, så fyldet ikke falder ud.
  • Og sådan fortsætter du til du har brugt fyldet og rispapirene.

 

Peanutbutter-dip 

Ingredienser?

1 dl. peanutbutter

2 spsk. vand

1 spsk. soya

1,5 tsk. sukker

Lidt citronsaft

 

Hvordan?

  • Bland ingredienserne sammen i en skål og server til de friske ruller!

Voila, og hav en dejlig vietnamesisk aften

Friske forårsruller

Friske forårsruller

Rød thaiwok med kylling og grønsager

Rød thaiwok med kylling og grønsager

Denne her thaiwok er ved at blive en klassiker, den smager fantastisk med rød currypaste og cashewnødder oven på!

Til 4-6 pers.

Thaiwok

Ingredienser

  • 1 dåse kokosmælk
  • 4 tsk rød curry paste
  • 1 stort løg
  • 4 store fed hvidløg
  • 300g kyllingefilet
  • 1 squash
  • 1 rød peber
  • 5 gulerødder
  • 1 håndfuld cashewnødder evt. usaltede
  • En god portion friske spinatblade
  • Salt og peber
  • Nudler

Hvordan? 

  1. Kom 3 spiseskeer af det fede kokosmælk og 4 spsk rød curry paste i en sauterpande
  2. Snit løg og hvidløg fint og kom dem i panden
  3. Steg herefter kylling i panden
  4. Snit alle grønsagerne i fine strimler og kom dem i panden når kyllingen er er stegt
  5. Lad det hele koge op i et par minutter og sænk da varmen
  6. Kom cashewnødderne i og lad retten simre ca. 5 minutter, ikke for længe så grøntsagerne bliver alt for bløde
  7. Server i flot dybt fad med kogte nudler (ris kan også bruges) nedenunder
  8. Kom friske spinatblade på toppen og thai-agurke-salat på
  9. Spis med pinde

Server den enten med nudler og

Thai-agurke-salat

  • 1 forårsløg
  • En halv agurk
  • 1 lime
  • Salt og peber
  • Evt. frisk korianer
  1. Snit forårsløg fint og agurk i lange tynde strimler eller helt flade
  2. Pres en lime og bland saften med salt og peber, agurk og forårsløg
  3. Kom evt. frisk koriander i, hvis du er til det.

Eller med en

Lækker grøn salat med cashewnødder

Hvordan? 

– Snit hjertesalat, agurk og forårsløg

– Bland de grønne grønsager sammen og kom lidt ristede cashewnødder og lidt god olivenolie ovenpå.

Voila, bon appetit!

Rød thaiwok med kylling og grønsager

Rød thaiwok med kylling og grønsager

Grøn thai chicken med nudler

Grøn thai chicken med nudler

Ingredienser?

  •  2 løg
  • 4 forårsløg
  • 1 chili
  • 3x3cm ingefær
  • 1 stilk citrongræs
  • 1 lille broccoli
  • 1 tsk fishsauce
  • saft fra to lime
  • 200ml kokosmælk
  • 2 dl edamamebønner
  • 2dl ærter
  • 400-500g kyllingebryst
  • frisk koriander
  • salt og peber.

Hvordan?

– Skær kyllingebryst i strimler og steg på en pande.

– snit løg, chili, forårsløg, ingefær, broccoli og halver citrongræs stilken på langs.

– Svits det hele forsigtigt i en stor wok/sautepande.

– tilsæt lime, kokosmælk og fishsauce. Lad det koge forsigtigt op, og tilsæt så kylling, ærter og edamamebønner.

– Smag til med med salt og peber og server med ris og pynt med frisk koriander og lime.

Grøn thai chicken med nudler

Grøn thai chicken med nudler

 

Voila bon appetit!