Saltimbocca med frisk pasta og parmesan

Saltimbocca med frisk pasta og parmesan

En italiensk klassiker er denne ret bestående af kalveinderlår, salvie og skinke. Tilbehøret kan variere i alle afskygninger, men i dag får du en opskrift med tilhørende frisk pasta og en grøn salat. Den smager helt vildt godt, og så er saltimbocca faktisk slet ikke så svært at lave. Jeg var et stop forbi min lokale halalslagter, hvor jeg købte det lækreste kalvekød. Men ellers kan det også købes i det fleste supermarkeder. 

 

Til 2 personer

Ingredienser

 

Saltimbocca

200g kalveinderlår/to kalvesnitzler

80g parmaskinke

8 salvieblade

Salt og peber

Smør til stegning

2 dl. marsala

1 dl. vand

⅕ dl. fløde

1,5 spsk meljævning

 

 

Salat

To håndfulde ruccola

En gulerod

¼ Agurk

Syltede rødløg

 

Tilbehør

Frisk pasta

Parmesanost

 

Hvordan?

  • Læg de to kalvesnitzler på et skærebræt og bank forsigtigt med håndroden snitzlerne flade, så de bliver 0,5 cm. i tykkelsen. Det gør snitzlerne møre.
  • Skær snitzlerne over i to, så du nu har fire stykker. Kom et stykke parmaskinke og to salvieblade på hvert stykke kød. Drys med salt og peber og fold kødet på midten og stik en tandstik i for at holde sammen på kødet.
  • Stil spydene til side og gå så i gang med det øvrige tilbehør. Spydene skal ikke have mange minutter på panden, så de skal først laves lige inden servering.
  • Skyl rucola og agurk og skræl guleroden. Skræl guleroden videre, så du får fine og lange stykker gulerod til din salat. Skær agurken i mindre stykker og bland med ruccola, gulerod og lidt syltet rødløg (eller alm. rødløg, hvis du ikke har syltede).
  • Kom smør på en pande og steg kalvespydene ved høj varme i 1 minut på hver side. Når spydene ca. er gennemstegt hælder du 1 dl marsala på panden og lader det brænde af.

Saltimbocca og tilbehør til saltimbocca

Saltimbocca og tilbehør til saltimbocca

Og nu til saucen:

  • Tag kalvespydene af panden og kom yderligere end 1 dl marsala på panden. Lad det brænde af, og skru så ned til middelvarme.
  • Kom lidt meljævning på panden og lad det koge sammen med kødsaften på panden. Kom til sidst fløde, salt og peber i saucen og evt. kulør, hvis du er til det.
  • Bring vand i kog og kog lidt frisk pasta efter anvisningen på pakken og husk lidt god parmesanost til.

Saltimbocca og tilbehør til saltimbocca

Saltimbocca og tilbehør til saltimbocca
Velbekomme

Persillepesto med solsikkekerner

Persillepesto med solsikkekerner

Jeg fik en kæmpe pose persille her den anden dag. Og hvad ville ikke være mere oplagt end at lave lidt persillepesto? Det er alt for længe siden jeg har lavet den herlige pesto. Men den er jo genial. Både til at putte på brød, rugbrød og i salater.

Ingredienser?

To store håndfulde persille, gerne bredbladet.

1 dl. solsikkekerner

40g god parmesanost, meget gerne parmigiano reggiano.

1,5 dl. olivenolie

1 fed hvidløg

Salt

 

Hvordan?

  • Riv parmasanosten, hak hvidløg og blend så ellers med de øvrige ingredienser. Eller brug en stavblender ligesom mig. Smag til med salt

Voila, bon appetit

Persillepesto med solsikkekerner

Persillepesto med solsikkekerner

Persillepesto med solsikkekerner

 

Boller i karry og en grøn salat

Nu til en ægte klassiker, nemlig boller i karry. Det smager jo virkelig bare godt. Jeg har virkelig fået boller i karry mange gange som barn, men det er først for nylig at jeg har kastet mig ud i projektet. Og nå jo, vi har altid spist retten med banan på. Nogle vil nok synes at det er meget mærkeligt, men det smager altid virkelig godt. Banan fungerer jo perfekt med karry. Her får du min version på klassikeren med en grøn salat til.

Til 4 personer.

Ingredienser?

Kødboller

400g svine- og kalvekød.

1 løg

1 æg

1 dl. havregryn

1 dl. mælk

1,5 tsk salt og friskkværnet peber

Vand til kogning

Saucen

1 spsk smør

1 løg

1 æble

1 spsk karry

2 spsk. mel

5 dl. kogevand fra kødbollerne

Evt. lidt meljævning

 

Grøn salat

Blandede grønne salatblade

1 gulerod

1/5 agurk

1 forårsløg

1 håndfuld mandler

 

Hvordan?

Kødboller 

  • Riv løg og bland det sammen med de øvrige ingredienser til kødbollerne.
  • Form bollerne med en teske i hånden og kom dem i en gryde med letsaltet kogende vand.
  • Når bollerne har kogt og ligger øverst i vandet i gryden, er de nok og du kan tage dem op. Læg dem på en tallerken og gem kogevandet.

 

Karrysauce

  • Riv løg og æble og svits forsigtigt i lidt smør på en pande. Tilsæt karry på panden og lad det svitse med.
  • Tag en stor gryde og kom smør i.
  • Når smøret er smeltet kommer du mel i og rører til melet har suget alt smøren.
  • Tilsæt lidt efter lidt kogevandet fra kødbollerne mens du rører melbollen ud i vandet.
  • Når saucen er ensartet tilføjer du løg, æble og kødbollerne til saucen.
  • Ryst evt. lidt meljævning, hvis du gerne vil have en lidt tykkere sauce.
  • Smag til med karry, salt og peber.

boller i karry

Grøn salat 

  • Skræl gulerod og skræl den videre i tynde strimler
  • Hak forårsløg og agurk i mindre stykker
  • Rist og hak mandlerne
  • Bland alle ingredienserne med de grønne salatblade og kom lidt god olivenolie på.

Øvrig tilbehør

  • Jasminris
  • Banan

Voila, bon appetit

boller i karry

boller i karry

Salat

Salat

 

 

Verdens bedste pizza

I dag får du opskriften på verdens bedste pizza. Og jeg må hellere kreditere min far for at have lært mig at bage dem! For jeg mener det, det er virkelig verdens bedste. Og ikke nok med at pizzaerne  smager virkelig godt, så er det også et helt vildt hyggeligt måltid.

I min familie har det altid forgået sådan, at min far ruller pizzaerne ud ved den ø, som der er i mine forældres køkken, og så sidder og står de øvrige familiemedlemmer rundt om, og nogle hjælper med at komme fyld på pizzaerne. Og så spiser vi ellers pizzaerne løbende som de kommer ud af ovnen. Det er et genialt måltid,  og især nu, hvor hverken jeg eller mine søskende ikke bor hjemme længere, for så er der ikke noget hyggeligere end at komme hjem og stå rundt om øen en hel søndag aften og spise pizza.. og drikke rødvin.

Nedenfor får du opskriften på den perfekte pizzabund, en drøn god pizzasauce, tre bud på mit yndlingsfyld lige for tiden og ikke mindst en guide til afbagningen af ‘verdens bedste pizza’

Et af de gode tricks til at få pizzaen perfekt sprød er altid at beregne 1dl. vand til én pizza. På den måde får du den perfekte mængde dej til en pizza og bunden bliver lækker sprød.

Til tre pizzaer

Pizzadej 

Ingredienser

1 tsk. sukker

25g gær

3 dl. lunkent vand

1/2 tsk. salt

1,5 spsk. olivenolie

Hvedemel (evt. tippo 00 eller et par dl. durummel  i dejen)

Hvordan? 

  • Rør gæren uder i sukkeret og tilsæt herefter det lunkne vand
  • Rør herefter salt og olie og til sidst melet
  • Stil til hævning
  • Del dejen op i tre og rul hver del ud.
Processed with VSCO with f2 preset
Processed with VSCO with f2 preset

Processed with VSCO with f2 preset

Pizzasauce

Ingredienser

1 dåse flåede tomater

1 spsk tomatpuré

1/4 rød chili

En håndfuld frisk basilikum

Lidt frisk oregano

1/2 tsk. spidskommen

1 tsk. salt og lidt frisk peber

Hvordan? 

  • Kog de flåedetomater og tomatpureen op i en gryde.
  • Tilføj de øvrige ingredienser
  • Lad tomatsaucen koge ved svag varme i minimum 30 minutter.

 

Tre forslag til pizzafyld 

Svampepizza

  • Hvidløgssmøreost (i stedet for tomatsauce)
  • Skivede friske brune svampe eller champignon
  • Revet mozzarellaost og frisk persille

Pizza med serrano, ruccolo og tomat

  • Tomatsauce
  • 40g serranoskinke
  • Lidt fintskåret rødløg
  • Revet mozzarellaost
  • Rucola og frisk tomat (kommer på når pizzaen er færdigbagt)
  • Skal du flotte dig lidt, så kom lidt ristede pinjekerner på! mums!

Kartoffelpizza

  • God olivenolie (i stedet for tomatsauce)
  • 2 kartofler skrællet og skåret tyndt. Brug evt. mandolinjern eller skræl videre med skrælleren efter det yderste lag med jord. Så får du ligeså tynde og fine skiver.
  • Havsalt og rosmarin.

Afbagning

  • Tænd ovnen på 275 grader varmluft og stil en bageplade ind på nederste rille i ovnen.
  • Har du en pizzasten så læg den naturligvis ind i bunden af ovnen.
  • Når pladen er brandvarm tager du den ud og kommer din pizza inkl. fyld over på den.
  • Stil bagepladen inkl. pizzaen tilbage på nederste rille i ovnen.
  • Giv pizzaen 7-8 minutter.

Voila, bon appetit og hav en rigtig hyggelig pizzaaften!

pizzafyld
kartoffelpizza

hjemmelavet pizza

bedste pizzadej

verdens bedste pizza

 

 

 

 

 

 

Kartoffelsalat med grønne asparges, purløg og fetaost

Kartoffelsalat med grønne asparges, purløg og fetaost

Nu er sæsonen for grønne asparges så småt ved at peake, og det glæder mit aspargeshjerte meget. Jeg elsker grønne asparges, og jeg kunne spise dem hver dag, hvis det var! Sæsonen for nye kartofler (danske) er til gengæld ikke helt kommet endnu, men mens vi venter på dem, kan de nye spanske, som jeg har brugt her, også sagtens bruges!

Til to personer

Ingredienser 

5 grønne asparges

200g nye små kartofler

1/4 bundt purløg

50g god fetaost

Lidt syltede rødløg

Peber

 

Hvordan?

  • Kog kartoflerne med skræl på, og pil dem efter de er kogt og afkølet.
  • Damp aspargesene ved at hælde kogende vand over dem i en si.
  • Skær aspargesene i mindre stykker og halvær evt. kartoflerne, hvis du synes de er for store.
  • Hak lidt frisk purløg og bland med kartofler, asparges, fetaost og syltede rødløg.
  • Kværn lidt frisk peber og kom over til sidst.

Velbekomme

Hjemmelavet tiramisu

Hjemmelavet tiramisu

Denne her lækre anretning lavede jeg sidste weekend, da jeg og nogle veninder holdt ost- og rødvinsaften. Genialt koncept i øvrigt! Også fik vi denne her italienske drøm til dessert. Og den smager virkelig som en drøm, mums! Og så er den faktisk ganske nem at smække sammen! 

Til 6 personer

Ingredienser

4 æggeblommer

5 spsk sukker

1,5 dl. marsala (italiensk vin)

500g mascarpone

200g ladyfingers

1,5 dl. espresso eller stærk kaffe.

2 spsk. usødet kakaopulver

 

Hvordan?

  • Pisk æggeblommerne med sukkeret, og kom herefter den italienske marsala i.
  • Pisk herefter mascarponen i med et piskeris.
  • Stil mascarponecremen til side og find et fad frem til at lave tiramisuen i.
  • Lav espressoen klar eller brug evt. almindelig kaffe. Nescafé kan også bruges. Men kaffen skal være stærk, så kom dobbelt så meget kaffepulver i, end du ville gøre normalt.
  • Læg nu et lag ladyfingers i bunden af fadet og hæld derefter forsigtigt kaffen over kiksene, så de suger kaffen til sig. Jo mere kaffe du kommer på, jo mere blød bliver kagen, så der er en smagssag, hvor meget de bør hælde over, men 1,5 dl. synes jeg er passende.
  • Kom nu et lag af mascarponecremen oven på, og byg evt. videre med et lag ladyfingers, kaffe og endnu en lag med creme.
  • Stil kagen på køl i minimum 3 timer, jo længere tid jo bedre.
  • Inden servering af kagen drysser du den usødede kakaopulver over kagen. Hæld kakaoen gennem en si for en jævn og ensartet overflade af kakao.

Hjemmelavet tiramisu

Hjemmelavet tiramisu

Hjemmelavet tiramisu

Velbekomme

 

Spaghetti med hvidvinsdampede tigerrejer

Spaghetti med hvidvinsdampede tigerrejer

I dag blev det til en nyfunden favorit, nemlig denne herlige ret med tigerrejer vendt i chili og hvidløg. Den smager himmelsk! Også er den virkelig hurtig at bikse sammen!

Til to personer

Ingredienser 

1 fed olivenolie

1/4 frisk rød chili

15-20 tigerrejer

1 dl hvidvin

1 dl vand

2 spsk tomatpuré

2-3 soltørrede tomater

200g lange spaghettier

1/4 citron

Ruccola

Parmesanost

Olivenolie

Salt og peber

 

Hvordan?

  • Hak chili og hvidløg fint og steg forsigtigt i olivenolie på panden.
  • Sæt spaghettien over
  • Kom tigerrejerne på panden og lad dem stege på panden med chili og hvidløg.
  • Hæld ved hvidvin ved rejerne, ved høj varme, og lad det dampe af.
  • Tilføj nu tomatpuré og lidt hakkede soltørrede tomater og vand, hvis du ønsker at fortynde sovsen lidt.
  • Når spaghettien er kogt færdig kommer du den over i panden med rejerne.
  • Lad det stege sammen et par minutter og server straks herefter.
  • Dryp lidt citron på og pynt med god parmesanost og ruccola.

Spaghetti med hvidvinsdampede tigerrejer

Spaghetti med hvidvinsdampede tigerrejer

Spaghetti med hvidvinsdampede tigerrejer

 

Velbekomme 😉

 

 

 

Hjemmelavet haydari med ras el hanout og grøn salat

Hjemmelavet haydari med ras el hanout og grøn salat

I dag får du opskriften på denne herlige anretning, som jeg fik at spise igår. Hvis der er noget jeg kan crave, så er det haydari, den legendariske tyrkiske dip med feta og rød peberfrugt, haps! For det meste plejer jeg at købe den hos tyrkiske grønthandlere, men den smager nu altså også sindssygt godt, når jeg selv laver den! Oksekød marineret med det marrokanske blandingskrydderi ras el hanout er en vinder til!

Haydari

  • 3 røde peberfrugter
  • 150g feta
  • 1 fed hvidløg
  • En smule sambal oelek eller frisk chili efter behov
  • En halvt bundt bredbladet persille

Hvordan?

  • Tænd ovnen på 200grader
  • Skær peberfrugterne over, fjern kernerne og pak dem ind i sølvpapir
  • Bag peberfrugter på bagepapir i ovnen i ca. 20 minutter, eller til skindet er halvsort.
  • Lad peberfrugterne køle af og pil herefter skindet af dem.
  • Brug en stavblender eller en almindelig blender til at mikse ingredienserne.
  • Kom peberfrugterne og de øvrige ingredienser i og blend.

Ras el hanout

  • Blandingskrydderiet ras el hanout kan som regel fås hos tyrkiske grønthandlere og i nogle supermarkeder. Ellers kommer jeg snart med en opskrift på at lave din egen ras el hanout, som jeg har gjort.
  • Mariner oksekødstern eller strimler i ras el hanout med salt og peber, og lad kødet trække i køleskab i minimum en halv time, så det når at trække den herlige smag fra krydderiet.
  • Steg på panden i olivenolie

Simpel salat

  • En håndfuld blandet salatblade
  • 1 avokado
  • En håndfuld søde cherrytomater
  • En kvart agurk
  • Lidt syltede rødløg
  • 1 gulerod

Hvordan?

  • Skyl og tør salatbladene
  • Skær avokado, cherrytomater og agurk.
  • Bland med syltede rødløg og kom lidt god olivenolie på
  • Skræl og skær et par gulerødder til at dyppe i den dejlige haydari.

Voila, bon appetit!

Tip: Server eventuelt også lidt naanbrød til.

Hjemmelavet haydari med ras el hanout og grøn salat

Dadelkugler med mandler og kakao

Dadelkugler med mandler og kakao

Hvad er mere passende på sådan en søndag, som i dag, end en lækker opskrift på dadelkugler?

Til 10-15 stykker.

  • 150g dadler
  • 80g mandler
  • 2 spsk kokosmel
  • 1 spsk havregryn
  • 1 spsk usødet kakaopulver

Hvordan?

– Kom dadlerne uden sten i en blender eller foodprocessor

– Kom herefter mandler i og blend til både mandler og dalder er knust

– Kom de øvrige ingredienser i og blend igen til massen er nogenlune ensartet.

– Form med en teske små kugler af massen.

– Rul kuglerne i usødet kakaopulver eller kokos.

– Kuglerne er allerbedst når de har stået på køl. Helst en halv time som minimum.

Bon appetit, men pas på! For de er utrolig vanedannende!

Dadelkugler med mandler og kakao