Tyrkisk rød bulgursalat

Jeg er blevet ret hooked på tyrkisk mad for tiden. Og da jeg for nogle uger siden var med i dette her projekt mødte jeg en sød ældre kvinde, som oprindeligt kom fra Irak. Hun lavede den mest fantastiske røde pilavi, som er denne her røde mellemøstlige/tyrkiske bulgursalat. Den smagte helt vildt godt, men jeg nåede desværre ikke at få den eksakte opskrift af hende, så i stedet har jeg prøvet mig lidt frem. Og i dag vil jeg dele denne her sindssyg herlige ret med jer. Jeg har allerede inden for kort tid nået at teste den på flere forskellige folk, og hvis jeg selv skal sige det, så blev den mere end godkendt 😉 Så give it a try!

Tyrkisk rød bulgursalat (eller pilavi, om man vil)

Til 4 personer

Ingredienser

1 spsk. olivenolie

1 løg

2 fed hvidløg

2 tsk. spidskommen

3 dl. grov bulgur

1 dåse flåede tomater (oprindeligt bliver retten vist nok lavet med tomatpure, kan jeg researche mig frem til, men min version her med flåede tomater fungerer nu rimelig godt!)

6 dl. hønsebuillon

Saft fra 1/2 citron

1 håndfuld bredbladet persille

Salt og peber

Fremgangsmåde

Hak løg og hvidløg og svits forsigtig i en dyb pande eller gryde i olivenolie og spidskommen. Løgene skal endelig ikke tage for meget farve, men bare lige blankes lidt. Skyl bulguren i koldt vand og kom den herefter i panden. Rør bulguren rundt i et minuts tid og kom herefter de flåede tomater i. Når bulguren har suget saften fra tomaterne tilføjer du hønsebullion. Det plejer som regel at passe med 6 dl. når jeg laver retten, men ellers tilføjer du bare ekstra vand, hvis bulguren stadig føles hård. For det er jo lidt en smagssag, hvor meget bid man kan lide, at de har. Når bulguren er kogt ind med alt buillonvandet (det tager ca. 20 minutter) tilføjer du hakket persille, saften fra citronen og smager til med salt og peber.

Jeg serverede retten med denne her herlige tabouleh, sprøde karry-marinerede kyllingelår, naanbrød og en youghurtdressing med mynte. Eller som på sidste billede, som et krydret indslag til en sen brunch!

God fornøjelse!

Bulgursalat

Bulgursalat

Bulgursalat

Bulgursalat

Glimt fra oktober

Oktober er en af mine favoritmåneder. Bladene falder af træerne, og tiden er endelig kommet til at pakke sig ind i strik og lag-på-lag, og det er jo herligt, når man som jeg elsker efterårsgarderoben! Det er sådan en herlig tid, hvor man stadig kan holde ud, lidt endnu, at gå uden vanter, men stadig pakke sig lidt ind. Men oktober er også for mig lig med en masse fødselsdage! Udover min og min brors fødselsdag, har min søster nemlig også fødselsdag og en masse veninder. Så den står cirka på fødselsdagsfest hver weekend, og jeg elsker fødselsdage, så det er jo bare awesome! Derfor kommer dette her indlæg også til at prydes med en del fødselsdagsbilleder, men også lidt andre glimt fra oktober. Jeg tænkte nemlig det kunne være hyggeligt, med sådan en lille opsamling af nogle begivenheder og hyggelige moments fra måneden eller ugen der lige har været!

OktoberUendelig mange fine græskar!

OktoberEn herlig og overdådig brunch, jeg og en veninde fik bakset sammen i efterårsferien. Lidt utraditionel måske, men det  blev lidt- “tøm ud i fryser og køleskabet” efter flere dage med gæster. Not bad at all!

OktoberLige en spejlselfie. Selvom den ikke kommer til sin ret, har jeg nemlig min nye efterårs-vinterjakke på!

OktoberLige et hyggeligt billede fra en hyggelig søndag, hvor vi fejrede jeg og min bror med en af favoritterne! Nemlig med verdens bedste pizza!

OktoberJep, jeg fik en flamingo i glas i fødselsdagsgave! Er den ikke bare cute? 😀

OktoberMin all-time yndlings morgenmad!

OktoberLeftovers fra min fødselsdagsfest!

 

OktoberEfterårsfarver i Riis Skov og et kig til kranerne på havnen.

OktoberEt post-fødselsdagsfest-billede fra min vindueskarm.

OktoberOgså et billede fra vores fødselsdagsfejring i Odder. Her indvier vi en af mine fødselsdagsgaver!

Fra min fødselsdagsfest i Vestergade!

OktoberJa, jeg blev altså godt nok 23 og ikke 32 år, haha!

OktoberMasser af dark & stormy til velkomstdrinks, yes!

OktoberFine fødselsdagsgaver

OktoberJeg og min veninde, som også underviser ved Timm Vladimirs Køkken testede “Skandinavisk Gourmet”-kurset. Og der blev eksperimenteret med høbagte beder!

OktoberOg røgpistolen skulle i brug, til hørøget smør! Jeg har da vist nok det sjoveste job i hele verdenen!

OktoberEndnu en Italiensk herlighed. Hjemmelavet ravioli og en fennikelsalat til. Mums.

Tabouleh med mandler og mynte

I weekenden holdt jeg fødselsdag for en flok af mine veninder. Og hvis der er noget jeg er vild med, så er det at gå all in på et tema. Og jeg er især vild med at gøre det når jeg inviterer til fødselsdag eller noget i den duer. Og i weekenden var temaet tyrkisk… Eller det var en blanding af tyrkisk og mellemøstlig. Det er jeg nemlig ret vild med for tiden! Så jeg kan godt afsløre at der kommer mere fra den boldgade i den kommende tid her på bloggen. Jeg har nemlig tænkt mig, at dele flere af de retter som jeg serverede i weekenden. Men vi lægger ud med en ret klassisk en af slagsen, nemlig tabouleh.

Tabouleh

Tabouleh stammer oprindeligt fra bjergfolket i Libanon og Syrien, men er med tiden gået hen og blevet den mest udbredte salat at spise i mellemøsten og senere hen også meget populær i den vestlige verden.  Og det er der heller ikke så meget at sige til, for det er virkelig en drønlækker salat! I mellemøsten varierer den meget fra land til land, hvor meget persille der kommes i, ligesom det er også er forskelligt om den bliver lavet med bulgur eller couscous. I min version har jeg brugt bulgur. Derudover er det også forskelligt , hvad folk spiser den til. I mellemøsten bliver den tit serveret til ‘meze’ som er et stort orgie af en masse små delikate retter. Men ellers kan den også serveres i fladbrød eller som tilbehør til kød eller andre retter. Jeg serverede den sammen med et par andre salater, kylling i ovnen, en myntedressing og lidt forskelligt.

But here we go:

Til 4 personer

Ingredienser

2 dl. bulgur

1 stort bundt bredbladet persille

1 stort bundt frisk mynte

30 gram mandler

10 cherrytomater

1/5 agurk

1/5 rødløg

Saften fra 1/2 lime

Olivenolie

Salt og peber

Fremgangsmåde

Kog bulguren som anvist på pakken. 1:2 dl. vand i 25 minutter plejer at passe for mig, hvis det er grov bulgur jeg bruger. Rist mandlerne hele og hak dem herefter. Skær tomat, rødløg og agurk i meget små stykker. Hak persille og mynte fint. Når bulguren har kogt og kølet af i lidt tid, blander du den med tomat, agurk, rødløg, mandler, mynte og persille.  Pres saften fra limen ud over salaten, kom olivenolie på og smag til med salt og peber. Woila og så er den klar til at blive anrettet. God fornøjelse

tabouleh

tabouleh

Tabouleh

Wrap med laks og avokado

Wrap med laks og avokado

I dag får du opskriften på verdens hurtigste aftensmad eller frokost for den sags skyld. Og med verdens hurtigste mener jeg virkelig verdens hurtigste! Jeg tror samlet set den tager 4 minutter at lave og wupti, så er den klar til at blive spist! Ikke dårligt hva? Og så smager den oven i købet tæske godt! Og hvis du ikke har gættet det ud fra billedet eller overskriften, så kan jeg afsløre at verdens hurtigste aftensmad er en wrap med flødeost, laks, ruccola, avocado og sort peber! Jep. Så enkelt er det. Men for lige at være lidt mere konkret har jeg lige skrevet forholdende ned:

Ingredienser 

1 spsk flødeost

1/2 avokado

50-80g røget laks

1 håndfuld ruccola

Sort peber

Flagesalt

Fremgangsmåde

Smør flødeost ud på din wrap og kom den friske ruccola oven på, kom herefter laksen på og avokadostykkerne til sidst. Drys med salt og peber.

Hvis jeg kun laver til mig selv, plejer jeg bare at rulle den og spise den som en kebab, men ellers er den også oplagt at skære ud i nogle små hapsere, på ca. 4 cm. i tykkelsen. Hvis du kan lade være med at spise den lige med den samme, kan du også pakke den i filmpapir og lægge den på køl en times tid. Det er især oplagt at gøre, hvis du har tænkt dig at skære den ud, da den så lige får lov at “sætte” sig lidt.

Wrap med laks og avokado

Læs også: Laks med frisk pasta, edamamebønner, dild og wasabi

Guide til Marrakech #2 – Seværdigheder

Min guide til Marrakech – Seværdigheder

Nu vil jeg komme med lidt anbefalinger til forskellige seværdigheder i Marrakech. Du kan læse min første guide til Marrakech her, hvor jeg anbefaler forskellige spisesteder. Men hvis du har en tur til Marrakech i radaren så er du kommet til det helt rette sted, ellers kan du også bare læse med og nyde de, hvis jeg selv skal sige det, ret fine billeder. For Marrakech er som nævnt før, en virkelig smuk by. Der er så mange fine gulve og vægge, at man har lyst til at fotografere alt hvad man ser. Det er virkelig en fryd for øjet. Total Insta-worthy by!

Jardin Majorelle

Rue Yves Saint Laurent، Marrakesh 40090

Jeg vil lægge ud med at anbefale total top-attraktion no. 1 i Marrakech. Nemlig Jardin Majorelle, Yve Saint Laurents gamle ferieresidens. Til dem der ikke ved hvem han er, er han en nu afdød fransk modedesigner. Oprindeligt er huset og haven designet og opbygget af den franske kunstner Jacques Majorelle, men efter hans død i midten af det 20. århundrede overtog Yve Sain Laurent det. Marrakech er jo en gammel fransk koloni, så det franske sprog- og flere franske elementer fylder stadig en del. Og ikke mindst fylder dette her vidunder af en botanisk have (og huset ikke mindst) en del i de fleste guides til byen. Og det er der ikke noget at sige til, for det er virkelig en smuk oplevelse. Her er så mange kraftige farver og smukke planter og blomster, at det virkelig er et must at se, hvis du besøger Marrakech. Man kan blive helt misundelig på det tørre klima, hvor det kan lade sig gøre at have så fintmalede huse. Men de sørger nu nok også for at male det ofte, for der var flere afmærkninger med “nymalet” da vi besøgte haven. Og parken er også godt pakket med vagter, da det er så stort et tilløbsstykke for turister, og det var da også en anelse svært at få et billede af huset uden nogle fremmede mennesker på. Men ikke desto mindre kan man sagtens nyde haven og den vilde og eksotiske flora. Der er lidt som at besøge et virkelig og naturligt “Væksthusene”. Her er nemlig alt fra kæmpe Monstera, til kaktusser i alle former og størrelse til de mest sære planter, jeg ikke kender navnene på.

Guide til Marrakech

Guide til Marrakech

Guide til Marrakech

Guide til Marrakech

Læs også: Min guide til Amsterdam

Maison de la Photographie

Dette her kunstmuseum er klart er visit værd. Fotoudstillingerne skifter løbende, men det er ligeså meget for at opleve det smukke byggeri, at det er et besøg værd. Her er så pænt. Det er ikke så meget mere at sige. Smukke klinker og flotte farver. Og så er der den hyggeliste lille café på toppen, som jeg også anbefaler i min guide til spisesteder i Marrakech

Guide til Marrakech

Guide til Marrakech

Guide til Marrakech

Guide til Marrakech

Spisesteder i Marrakech

Guide til Marrakech

Læs også: To gode pizzasteder i London

Bahia Palace

Det storepalads må du også se, hvis du kommer til Marrakech. Man kan godt tabe kæben lidt når man ser de store smukke gulve. Og især, hvis man begynder at tænke over, hvor mange arbejdstimer der er gået med at lægge alle de små klinker… Pyyha. Paladset er kæmpe stort, nærmere præcis 8000 m2, indeholder 160 rum, adskillige haver også tog det vist nok 15 år at bygge. Så det føles nærmest uendeligt, og vi var da også lige ved at fare vild i alle de smukke rum og fine haver der binder hele paladset sammen. Det er virkelig fascinerende.

Guide til Marrakech

Guide til MarrakechGuide til Marrakech

Læs også: En guide til Marrakech #1 – Spisesteder

Djemaa al-Fna

Fra et smukt palads til en stor og travl plads. Djema al-Fna er nemlig medinaens centrum. Det er en helt enormt stor plads, hvor der virkelig sker meget. Ærlig talt forsøgte vi for det meste at gå uden om pladsen, da den er lidt af et cirkus. Bogstavelig talt faktisk! Man kan næsten ikke gå over pladsen uden at de lokale slangetæmmere eller abetæmmere forsøger at lokke dig til at gå en tur med deres abe, eller holde deres slange.. Og hvis du undrer dig over, hvorfor det er svært at finde billeder af alt det virvar med dyr der sker på pladsen, så kan jeg fortælle dig, at de to billeder nedenfor ca. sammenlagt kostede os lige knap 100 danske kroner. Jep, du gættede rigtig, rigtig meget af det gøgl, der foregår på pladsen er nemlig et stort cirkus for at tjene penge. Så når du én gang har betalt 100kr. for to billeder af en slange, så behøver man sjovt nok ikke flere billeder. Og grunden til at jeg skriver denne kritiske anbefaling af et sted, som oftest bliver omtalt, som et idyllisk og hyggelsted, som var man med 1001 Nats eventyr med alt det fascinerende gøgl der foregår. Så er det egentlig bare for at advare mod, hvad det egentlig er der sker når du som turist bevæger dig ind på pladsen. Og da jeg hverken er fan af dyremishandling eller “fælde-måden” at opleve den lokale kultur på, hvor man tager et billede og bagefter nærmest bliver overfaldet, hvis man ikke kaster penge efter gøgleren, ja så får denne her store plads altså ikke verdens mest positive anbefaling. Men jeg vil alligevel anbefale, at man tager forbi. For det ér et fascinerende sted, og man kan næsten heller ikke undgå at komme rende på pladsen. Bare lad være med at knipse løs med dit kamera eller iPhone, for det bliver altså en dyr fornøjelse i længden 😉 Tag i stedet at brug din penge på friskpresset appelsinjuice i en af de mange vogne rundt på pladsen- det er også MEGET billigere, haha! Eller køb friske dadler af en af de mange dadelsælgere!

Guide til Marrakech

Guide til Marrakech

Spisesteder i Marrakech

Ben Youssef Madrasa

Endnu en skønhed i Marrakech er denne her gamle koran-kostskole. Den er også et stort tilløbsstykke for turister, og man bliver nødt til at komme tidligt på dagen, hvis man vil have den “for sig selv”. Skolen er ikke så stor, men det er meget fascinerende at se de små gamle rum indenfor, hvor eleverne har boet på meget få kvadratmeter, mens de har gået i skole. Skolen er bygget op på samme måde, som de mange riader med en plads i midten med et lille bassin. Bassinet har der garanteret været vand i i gamle dage, men det er der nu ikke længere.

Guide til Marrakech

Guide til Marrakech

Ude foran koranskolen falder K-E i snak med nogle lokale.

Atlasbjergene

Der findes så smuk natur omkring Marrakech, og adskillige turistbureauer inde i byen tilbyder al verdens ture. Turene findes i alle størrelser og længder. Alt fra korte ture uden for byen på et par timer til flere-dages ture ud i ørkenen. Desuden ligger den ret spændende by “Den befæstede by” Ait Benhaddou, ikke så langt fra Marrakech,  som du med garanti kan genkende, hvis du har fulgt med i Game Of Thrones. Byen bliver nemlig brugt som kulisse når vi følger Daenerys færden i Yunkai og Pentos. Den er helt klart på min bucket-list, for det skulle være det smukkeste sted. Du kan læse meget mere om Ait Benhaddou HER. Byen ligger ca. 100 km. sydøst for Marrakech, og det var egentlig også derfor vi ikke tog derhen, da vi havde lidt knebent med tid. I stedet tog vi på en én-dags tur til yderkanten at Atlasbjergene. Atlastbjergkæden snor sig ned gennem hele Marokko, og ligger virkelig tæt på Marrakech. Så det er et oplagt besøg. Vi besøgte Ouzoud-vandfaldet som ligger et par timers kørsel fra Marrakech centrum. Det var virkelig smukt ude i de små bjergbyer, men selve turen op til vandfaldet var noget angstprovokerende. Det var nærmest på grænsen til farligt vil jeg sige. Det var nemlig nogle sindssygt stejle sten vi skulle gå på, og inde ved vandfaldet var de helt våde og glatte af vandet.. Så min pointe er egentlig bare, vær forberedt på noget ret vildt terræn. Enten spørg grundigt ved bureauet du køber turen hos, eller vær opmærksom på at det ikke altid står særlig nøje beskrevet i beskrivelsen af turen. Vi bookede vores tur gennem appen Yplan, som ellers er super effektiv og nem at bruge. Men vi var sgu ikke forberedt på, at det var bjergbestigning vi skulle ud på. Selv Karl-Emil, der har god erfaring med at vandre i forskellige dele af verdenen, var også noget rystet over sikkerhedsforholdene. Så det var altså ikke bare mig der var hysterisk 😉 Men altså, som I kan se nedenfor var det en ret vild udsigt oppe fra bjerget. På turen var inkluderet en masse “salgsstop” på vejen, hvor vi så forskellige lokale håndværkere og hvordan de boede. Og en lille tur på kamelryg var også muligt. Det var dog ret turistet, og lagde op til at man skulle kaste en masse penge efter dem, men fair nok. Men en anden gang vil jeg nok prioritere en lidt længere tur, så man kommer ud i det mere “ægte” bjerg- eller ørkenliv og ikke kun ser de opstillede kunsthåndværker-værksteder. Men for den nette sum af 250 danske kroner per næse var det en ganske fin tur!

Guide til Marrakech

Guide til Marrakech

Guide til Marrakech

Guide til Marrakech

EN GUIDE TIL MARRAKECH #1 – SPISESTEDER

Min guide til spisesteder i Marrakech 

Tilbage i vinters tog jeg og min bror en spontan tur til Marokko, nærmere præcist Marrakech. Jeg har længe tænkt på at samle mine billeder og tanker om oplevelsen i en guide her på bloggen. Byen emmer nemlig af så mange vilde indtryk, at det er svært ikke at blive betaget af den meget fremmede og eksotiske by. Derudover er byen nok den smukkeste by jeg nogensinde har oplevet. Eller, det er på en lidt speciel måde, for noget af byen ligner noget fra Nazareths tid med gamle lerhuse, der er ved at falde sammen, gamle æsler i gaderne med træk og mænd langt over den danske pensionsalder uden tænder i munden, som udfører hårdt fysisk arbejde. Sådan er det nu desværre jo i mange dele af verdenen, men dét og så kombinationen af, at det er en by i et ørkenlandskab, hvor temperaturerne kan blive meget høje- så følte jeg virkelig at vi var rejst tilbage i tiden. Men samtidig har Marrokanerne bare en særdeles god smag når det kommer til farver, mønstre og materialer. Jeg kunne købe mig fattig i al deres smukke kunsthåndværk, og hvis det kunne lade sig gøre havde jeg taget samtlige mosaikgulve med hjem! Men apropros Nazareth så er landet jo muslimsk, og for mig som aldrig har rejst i et muslimsk land udover en tur til Istanbul, en gang for nogle år siden, var det også en ny oplevelse. Men mere om det senere.

Jeg har tænkt mig at dele guiden op i to, måske tre, og det første indlæg her kommer til at handle om nogle af de spisesteder vi besøgte og lidt ord om dem. Så here we go:

Maison de la Photographie

46, Rue Souk Ahal Fassi, kaat Ben Nahid

På toppen af det fineste fotografi museum, jeg nogensinde har oplevet, ligger der en lille café. Der er den fineste udsigt udover de fine tage. Det var så herligt bare at sidde her og kigge ud. Det er som at komme ind i et lille refugium når man bevæger sig op på sådan en tagterrasse eller kommer ind i baggården ved et riad, når man har gået rundt ude i de støvede gader i medinaen. Her er en ro og atmosfære som står i meget stærk kontrast til omgivelserne omkring. Her fik vi som I kan se på billederne en klassisk marrokansk suppe med kikærter. Stedet her er virkelig et besøg værd!

Spisesteder i Marrakech

Spisesteder i Marrakech

Spisesteder i Marrakech

Bazaar Café

Rue Sidi el Yamani

I yderkanten af den hektiske medina ligger der en lille café oven på et riad. Det er nærmere reglen end undtagelsen at caférne og restauranterne ligger i forbindelse med et riad. Et riad er betegnelsen for den måde man i gamle dage byggede husene op omkring en lille gårdhave i midten, oftest med et lille bassin i miden. I dag bliver der i langt de fleste riader drevet hotel/bed and breakfast. Riaderne findes i et hav af forskellige udgaver og i forskellige prisklasser. Men oven på det her riad vi besøgte, ligger caféen Bazaar Café, her hoppede vi ind en eftermiddag. De har en herlig tagterrasse, også med smuk udsigt ud over den støvede medina og de flade tage med smukt dekorerede tagterrasser, med fine kakler og store grønne kaktusser. Det er nærmest obligatorisk at få en skål oliven og brød når man sætter sig på en café, så det fik vi selvfølgelig også her! Men altså, K-E måtte spise de oliven vi fik.. for jeg kan nemlig ikke lide oliven, haha. Confession. Jeg vil næsten våge at påstå at det er det eneste jeg ikke har lært at spise endnu.

Spisesteder i Marrakech

Spisesteder i Marrakech

Spisesteder i Marrakech

Ovenfor ses en herlig tagine med couscous, lam og kikærter. En klassisk marrokansk ret! Jeg kan desværre ikke huske eller finde navnet på restauranten, hvor vi spiste. Men det var på sidegaden Rue Bab Agnau til den store plads Djemaa El Fna. En hektisk og trafikeret gade. Men som de fleste andre steder i medinaen og andre steder i Marrakech, har de fleste spisesteder og riader en tagterasse. Så selvom stedet var placeret på en af de nok mest hektiske gader i medinaen, var der alligevel en behagelig ro på toppen af restauranten.

AMAL RESTAURANT 

Rue Allal Ben Ahmed

www.amalrestaurant.wordpress.com

Amal er en ret interessant restaurant, som også er placeret i Gueliz-kvarteret uden for medianen. Restauranten er en velgørenhedsrestaurant. Personalet er nemlig udsatte lokale kvinder, som bliver tilbudt arbejde og støtte her på caféen. Så det er det projekt man støtter, når man besøger stedet. Jeg kan godt lide at bakke op om sådanne projekter når jeg er ude at rejse, især i lande, hvor uligheden og samfundskårene er noget mere udfordret end herhjemme. På restauranten her var der god service og maden var god. Menukortet var meget beskedent med to forskellige forretter, hovedretter og desserter, men med skiftende menukort i løbet af ugen. Det koncept kan jeg egentlig godt lide, da det indikerer at de ikke har råvarer liggende til 25 forskellige retter. Restauranten er helt klart et besøg værd, men vær opmærksom på, at de har begrænsede åbningstider.

Spisesteder i Marrakech

Spisesteder i Marrakech

BAHREYA

Boulevard Moula Rachid

I bydelen Gueliz ligger en fiskerestaurant, som også er værd at slå et smut forbi. Her kan man få alverdens forskellige retter med friskfangede fisk. Restauranten emmer af liv og der er nemt at fornemme at det er en lokal favorit. Her strømmer lokale til fra alle hjørner, bogstaveligt talt, for restauranten ligger på et hjørne. Den har en smule vibe af en fast-food kæde, hvis vi skal snakke om interiørdelen, fordi der er så mange spiseborde og på bordene står servietter og andre nødvendige saucer man kan få brug for. Man sidder på plastikstole, og restaurantens vægge ud til gaden er af den slags i plastik, som kan rulles ned og op. Der er altså åbent ud til gaden, hvilket bestemt er en fordel i et land, hvor temperaturerne virkelig kan blive høje. På store paellapander med en diameter på noget i omegnen af 1,5 meter blev der stegt paella og andre spændende risretter med fisk og skaldyr. Jeg har desværre ingen billeder fra vores aften her på restauranten, men stemningen og maden var god, så den skulle alligevel have en anbefaling med.

 Læs også: Min guide til Amsterdam

Le Jardin 

Hvis du før har researchet på madsteder i Marrakech er du helt sikkert stødt på denne her restaurant. Le Jardin. Den er berømt for sine smukke indretning, hyggelige stemning og gode mad. Menukortet er mere vestligt end de fleste andre steder, men ikke desto mindre er maden rigtig god! Vi fik en plads på øverste niveau, inde i baggården. Ja, hele restauranten ligger gemt væk bag de støvede murer, dybt inde i medinaen. Faktisk er de fleste caféer, restauranter og riader slet ikke til at få øje på når man går i gennem den hektiske medina. Der er nemlig ikke store skilte og facader med lys i, som vi kender det i de fleste europæiske storbyer. Nej, der er for det meste ikke andet end en tung metaldør, måske med et lille messingskilt på, der indikerer at der gemmer sig et eller andet inde bag ved. Men det er også her at byen og i sær medinaen bliver rigtig spændende at gå på opdagelse i. Men Le Jardin er i hvert fald et must at besøge, hvis du planlægger en tur til Marrakech. Og så vil jeg lige fremhæve deres vildt behagelige lounge musik, som spiller i hele baggården. Man kan ikke andet end falde total ned i gear, når man sidder i så smukke omgivelser, med god mad og den dejligste loungemusik.

Spisesteder i Marrakech

Spisesteder i Marrakech

Spisesteder i Marrakech

Spisesteder i Marrakech

Spisesteder i Marrakech

Le Terasse Des Epices 

Denne her café fik jeg desværre ikke nogle billeder af. Udover et billede af udsigten udeover “krydderipladsen”, man har når man sidder på tagterassen. Caféen var virkelig hyggelig, og vi var forbi her flere gange- mest fordi vi op til flere gange farede vildt i medinanen og endte op på den samme plads- Place des Epices.. Selvom vi brugte et offline map, som havde ret detaljerede mærkninger af de små veje i medinaen endte vi alligevel med at gå i ring nogle gange. Men det er også det der er lidt spændende- at det føles som en stor labyrint, når man går rundt i medinaen. Men på caféen fik vi egentlig bare marrokansk te, jeg kan ikke umiddelbart huske om de solgte andet end drikkevarer. Det tror jeg ikke, for overfor på den samme Place Des Epices ligger nemlig “Le Nomad”, en restaurant ejet af de samme som “Le Terasse”. Vi var ikke på “Le Nomad” at spise, så jeg kan ikke umiddelbart give nogle anmeldelse af maden, men man har udsigt til den når man sidder på Le Terasse, og den så kanon hyggelig og fin ud. Så der ville jeg godt turde at gå ind. Generelt er “Le Nomad” og “Le Terasse” lidt i samme båd som restaurant “Le Jardin” med et vestligt touch. Men lad dig ikke afskrække af det, for der er stadig den meget autentiske marrokanske atmosfære.

Læs også: To gode spisesteder i London

Spisesteder i Marrakech

Repas Leger Chez Hassan 

Gueliz – Rue Mouritania

Uden for den travle Medina i det mere vestlige kvarter af Marrakech, Gueliz, besøgte vi lidt forskellige spisesteder. Vi havde nemlig booket vores tur som en afbudsrejse og blev derfor indlogeret på et hotel i denne bydel. Billedet er fra et lille meget autentisk spisested nær den store hovedvej “Avenue Mohammed V”. Det marrokanske køkken består af meget andet en brændvarme taginer, og i byen finder man blandt andet et hav af gadekøkkener med forskelligt udvalg af grillet kød. Som I kan se på billedet nedenfor fik vi flere forskellige spyd. Nogle med kylling, nogle med lam og nogle lammepølser. Derudover får man stort set til lige meget, hvilket måltid man bestiller i Marrakech, en skål marrokansk suppe med kikærter og spidskommen. Og som I kan se på billedet fik vi serveret en tallerken med lidt fintskåret løg og tomat. Og det er typisk sådan deres tilbehør ser ud. Det var alt i alt en god og autentisk oplevelse. Men, der er nemlig et men- så vil jeg lige tippe om at cleare priserne på forhånd når man bestiller mad på et sted som her, hvor retterne flyver ud på bordet inden man har sat sig. For hvis Marrokanerne kan komme til det, så er de altså ikke blege for at skrue priserne ekstra op for en hvid turist.

Spisesteder i Marrakech

Food Maker Faire 3. & 4. oktober

Food Maker Faire 3. & 4. oktober

Nu er det igen tid til en food workshop! I går afviklede vi DR K Kogeskolen på Central Food Market i Aarhus, og det var skide skægt! Vi fik kokkereret og inspireret en masse århusianere til at blandt andet at tilberede knoldselleriet på en ny måde! Senere på året kommer de tre udsendelser, hvor I muligvis kommer til at se, hvordan det tog sig ud igår. Og ellers vil der på et tidspunkt bliver udgivet en kogebog med de opskrifter vi har udviklet i løbet af weekenden. Men mere om det senere. Tak til dem der kiggede forbi igår, det var sgu hyggeligt! Men men men, nu har vi kun lige taget hul på en ny uge, og jeg har allerede endnu et kursus i ærmet. For på onsdag afholder jeg nemlig en vietnamesisk workshop, hvor jeg vil guide et hold i gennem to af mine yndlings vietnamesiske retter, og jeg kan godt afsløre, at den ene vil blive noget i retningen af DENNE HER.. Holdet er desværre (for jeres vedkommende;-) ) allerede fuldt booket, men der er stadig en masse andre workshops man kan melde sig på på de to dage, som festivalen tager sig ud. Derudover vil der også være en masse andre sjove indslag og aktiviteter. Food Maker Faire er for alle unge mellem 16 og 28 år og foregår på centralværkstedet på tirsdag og onsdag d. 4. og 5. oktober.

I kan tjekke det ud på facebook HER, hvor I også kan få overblik over de forskellige workshops og aktiviteter. Men ellers kan I også se et udpluk af aktiviteterne herunder. Jeg håber vi ses!

Food Maker

Food Maker